Gå tilbage

Nordic Dairy Expo

Velkommen til Nordic Dairy Expo 

Ny kvægudstilling ser dagens lys i Messe C i Fredericia.

Første gang kvægudstillingen slår dørene op, bliver onsdag den 20. januar 2027

 

Udsnit fra pressemeddelelsen 

Nyt samlingspunkt for branchen

Dansk Holstein ønsker at samle dyr på et højt niveau og give avlere en scene, hvor de kan vise deres arbejde frem.

– Vi ser et behov i branchen for et arrangement, hvor malkekvæg og avlsarbejde med dansk Holstein er i centrum. Med Nordic Dairy Expo får vi et sted, hvor vi kan samle danske avlere og producenter og vise genetikken frem fra sin bedste side, siger Nanna Hammershøj Christoffersen, chef i Dansk Holstein.

Hun peger på, at der i forvejen er gode traditioner for dyrskuer i Danmark, men at der mangler et stærkt samlingspunkt for en større del af landet og det nordlige Europa. Her kommer det nye samarbejde med MESSE C i Fredericia til sin ret.

– Der har været gode arrangementer rundt omkring, men vi har manglet et sted, hvor især producenter i Syd- og Østdanmark nemt kan være med. Samtidig ligger Fredericia godt i forhold til også at få tyske og hollandske kolleger med, og det har vi en ambition om, at de skal, siger hun og fortsætter:

MESSE C har desuden et stærkt kendskab til branchen gennem deres erfaring med NutriFair, som allerede har en fast og naturlig plads i kalenderen hos både landmænd og virksomheder.

Hos MESSE C ser man Nordic Dairy Expo som et oplagt næste skridt i arbejdet med at samle folk fra landbruget.

– Vi har gennem NutriFair haft tæt kontakt til landbruget i mange år, og det har givet os et godt indblik i, hvad der skal til for at samle branchen. Med Nordic Dairy Expo vil vi skabe stærke rammer for et dyrskue, hvor dyrene og det faglige indhold er i centrum, siger projektchef Ida Brøgger Hahn, MESSE C.

 

 

 

Er der spørgsmål eller kommentarer til Nordic Dairy Expo, så tøv ikke med at kontakte:

Nanna Hammershøj Christoffersen

Chef Dansk Holstein 

tlf. nr.: 2177 2989

 

Johnny Nielsen 

Formand Dansk Holstein 

tlf. nr.: 4040 9274