Hitlister for kåring 2024

Kåringsresultater 2024

Årsopgørelsen over besætningskåring og enkeltdyrskåring beskriver det gode fingerpræg på den enkelte besætnings eksteriørniveau. For at dagligdagen fungerer bedst muligt i stalden, så kræver det funktionelle køer, der let og problemfrit bliver malket. Hvad enten det er i robot eller i malkestald, så letter velfungerende malkeorganer arbejdsgangen og humøret i hverdagen.,

Flotte kåringsresultater og stabile præstationer

En topplacering på kåringshitlisterne er ikke nem at præstere. Der er mange parametre der komplicerer kampen om topplaceringerne på hitlisterne, da niveauet i toppen er meget højt og besætningerne ligger meget tæt. Derfor er det også imponerende når besætninger formår at placere sig på listerne, år efter år, som det er tilfældet for flere af årets hitliste-placerede. Niels Henrik Nørgaard, kan igen i år fremhæves, som værende dominerende på samtlige lister. Med 248 årskøer og en årlig F+P ydelse på over 1.100kg, er det imponerende at finde besætningen øverst på listen for både krop, lemmer og helhed. På hitlisten over malkeorganer bliver det John Kristensen, der indtager 1.pladsen og Niels Henrik Nørgaard, må tage sig til takke med en flot 2.plads.

 

 

Nysgerrig på Kåringsresultaterne?

så gå på opdagelse blandt hitlisterne og de generelle kåringsresultater 2024 her

 

Dementi i forbindelse med den trykte udgave af Dansk Holstein maj 2025

I forbindelse med offentliggørelsen af hitlisterne over besætningers kåringsresultater for 2024 er der desværre sket en fejl i filoverførslen, som ikke blev opdaget forud for tryk. Dette har medført, at to forkerte besætningsejere blev nævnt i den trykte udgave. Avlsforeningen Dansk Holstein tager det fulde ansvar for fejlen. Samtidig blev to korrekte besætningsejere desværre udeladt – nemlig Torben Andersen, Skals, nr. 5 for bedømmelse af Krop 2024 og Erik Andersen, Kjellerup, nr. 4 for bedømmelse af malkeorganer 2024 . Den opdaterede og korrekte liste kan findes på her. Vi beklager fejlen.

 

Billedtekst:

Artikel teaserbillede: Niels Henrik Nørgaard 3. bedste besætningsgruppe landsskuet 2024

Artikelbillede: 24. point Jacoby 2.kalvs ko fra Niels Henrik Nørgaard Landsskuet 2024 Kåring som 2.kalvs 90-87-93-91