Præsentation – vores nye ungdomskoordinator

25 Jun 2019

 

 

En af Avlsforeningen Dansk Holsteins opgaver er at iværksætte aktiviteter, der fremmer interessen for kvægavl. Vi har længe haft ønske om, at det også skal gælde for vores unge mennesker. Det er derfor glædeligt, at vi kan præsentere Tina Vestergård Hansen som vores ungdomskoordinator pr. 1. juli.

 

Tina, der er 22 år, er netop hjemkommet fra et længere udenlandshold på New Zealand, er et kendt ansigt blandt mange. Tina er uddannet EUX-landmand fra Asmildkloster Langbrugsskole og har i mange år været aktiv med udstilling og mønstring af køer og kvier - ikke mindst også når hendes far Bjarne Vestergård Hansen, Spjald har udstillet. Tina har ligeledes interesse for at stå på den anden side og er en del af Avlsforeningen Dansk Holsteins panel af dommeraspiranter.

 

Udover at støtte den allerede etablerede ungdomsgruppe i det midtjyske område, så bliver et af Tinas succeskriterier at være med til at etablere yderligere 1-2 ungdomsforeninger i Danmark. Derudover skal Tina afvikle landsdækkende aktiviteter såsom topfitting, mønstring, udenlandsture m.m. Ansættelsen er på timebasis. Tina er i dag ansat på Elmegården ved Karup, hvor hun vil fortsætte.

 

Vi ønsker Tina velkommen og håber I alle vil tage godt imod hende.

 

Tina V. Hansen kan træffes på 21516479

 

 

 

Please reload

12 Jul 2019

24 May 2019

26 Mar 2019

Please reload

  • White Instagram Icon

Kontakt os

Avlsforeningen Dansk Holstein

Telefon  + 45 8740 5249

Mail  info@danskholstein.dk

Adresse

Agro Food Park 15, Skejby

DK - 8200  Århus N.