Log på Forside
Udstillingsregler 

Udstillingsregler – vinterskue 2009

Alt kvæg skal være registreret i CHR-registeret og øremærket med det 9/11-cifrede dyrenummer. Øremærker i henhold til bekendtgørelsen, dvs. 2 stk. øremærker, hvis dyret er født efter 1. januar 1998. Dyr af malkeracerne skal være født i besætninger under officiel ydelseskontrol. Rødbrogede udspaltninger kan ikke udstilles inden for SDM. De udstillede dyr inden for DRH skal bære racens farvetegning, som er rød/hvid.

Malkekvæg skal have ”S” markering på stamtavlen.

Dyr fra besætninger eller områder af landet, hvor anmeldelsespligtige husdyrsygdomme forekommer, må ikke føres til skuet.

Til skuet må kun føres husdyr, som ikke viser tegn på sygdom. Vær specielt opmærksom på hud- og klovsygdomme.

Det påhviler udstilleren, forinden dyret sendes til skuet, at tilkalde en dyrlæge, hvis noget dyr i besætningen eller i udstillerens varetægt, viser ophørt ædelyst, feber, savlen, ømmelig gang eller andre sygdomstegn, der kan vække mistanke om anmeldelsespligtige sygdomme. Besætninger med dyr med nævnte symptomer må ikke udstille dyr på dyrskuer.

Hvis der bliver konstateret alvorlige smitsomme sygdomme i udstillerens besætning, efter at der er sendt dyr til skuet, skal dette uopholdelig meddeles til Veterinærchefen i Fødevareregionen, (Veterinærdirektoratet).

Køer og kvier, der har kastet indenfor de sidste 14 dage forud for skuet, må ikke tilføres skuet.

Køer af malkeracerne skal i samtlige regnskabsår have været under officiel ydelseskontrol.

BVD
Der kan ikke udstilles dyr fra besætninger, der af Fødevareregionen er sat under offentligt tilsyn.

Salmonella
Salmonellaniveau i forbindelse med udstilling på dyrskue.

Alle kreaturer fra niveau 1 kan udstilles dog skal indkøbte dyr der i 2008 eller 2009 der har været i besætning med salmonella niveau 2 eller 3 blodprøveundersøges for salmonella og de må kun udstilles, såfremt laboratoriesvaret er under 50.

Blodprøven kan tidligst udtages 60 dage før udstilling.

Dyr fra salmonellaniveau 2 og -3 kan ikke udstilles.

Dyrskuer vil i 2009 få dispensation for denne regel. Dispensationen betyder, at reglen er ændret til 7/7 dage.

B-streptokokker
Der kan ikke udstilles lakterende dyr fra besætninger med B-streptokokker.

7/30-dages reglen
Der må ikke være tilført dyr til besætningen mindst 7 dage før, der føres dyr til dyrskue. Det enkelte dyr skal overholde 30 dages reglen – dvs. dyret skal have været i besætningen i mindst 30 dage. Dog må dyret gerne have været udstillet på et andet dyrskue indtil 7 dage tidligere

Der skal også oplyses, at ejer af dyrene er pligtig til at registrere udstationering / hjemtagning til det Chr-nr. som dyrskuet har.


Dette kan / skal gøres til RYK eller via egen dyreregistrering – med samme frister som øvrige indberetninger. Disse registreringer håndteres af myndighederne på lige fod med f. eks slagtninger og kælvninger.

Udstillernes ansvar
Udstillerne bærer selv enhver risiko for det udstillede med hensyn til brand, tyveri, vandskade og anden form for beskadigelse såvel under forsendelsen/transport som under udstillingen, ligesom udstillerne er ansvarlige for eventuelle skader, der påføres personer, dyr eller genstande på grund af fejl eller forsømmelse fra udstillerens eller hans medhjælperes side. Det kan anbefales udstillerne at sikre sig i den henseende gennem et tillæg til bestående forsikringer.

I tilfælde af aflysning efter tilmelding, eller der under eller efter skuet opstår en situation, der medfører, at de udstillede dyr ikke kan returneres til udstillerbesætningen, kan der ikke gøres krav gældende mod Landsskuet.

På skuet kan kun udstilles dyr, der er rettidigt tilmeldt og optaget i kataloget. Dog undtaget

Udstillerne skal garantere for opgivelsernes rigtighed og efter bedste overbevisning garantere dyrene sunde og fri for skjulte fejl.

Vær opmærksom på gældende regler for transport af dyr – er du i tvivl, spørg din vognmand.

Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Syge dyr, herunder dyr med ringorm, lus eller skab gives ikke adgang til skuet. Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene

Dyrevelfærd.
Ved transport og fremstilling af dyr skal disse behandles så skånsomt som muligt. Ved klargøring af dyr til fremstilling skal der tages hensyn til dyrenes normale livsytringer. Det er ikke tilladt at bruge stimulerende stoffer/hjælpemidler, der hindrer dyrene i at udvise deres naturlige adfærd.

 

Dansk Holstein - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Århus N  - Tlf: 8740 5000 - Email: 
Aktuelt

Årsmøde program
og tilmelding




Seneste medlemsblad
2010-3




Årsberetning avl
2009-2010
NY




Seneste oversigt
over tyrefædre




Hent program til
klovregistering her




Årsmødebilag 2009