Log på Forside
 
Årsmøde Ungdomsforeningerne 2012
I år har vi i Team Future Breeders fået æren af at arrangere ungdomsforeningernes årsmøde. Det vil det blive i Himmerlandsområdet med bl.a. besætningsbesøg hos Jens, Ingelis og Leif Jensen, Gårdsted ved Løgstør. Programmet vil også have andre punkter, og om aftenen har vi selvfølgelig den traditionsrige fest. Vi ser frem til og se jer alle til årsmødet. Jacob Therkildsen, Team Future Breeders
09-01-2012
Blå Bog er udkommet
Den Blå Bog med data for aktuelle udenlandske tyre er trykt og udsendes til alle med minimum 10 doser importsæd anvendt de seneste 12 måneder. Bogen indeholder kendte tyre såvel som nye emnetr efter aftale med de ejende kvægavlsforeninger i udlandet. Der er ikke mange nyheder, men positivt, at tyrene holder fast i deres positioner. Rødbrogede tyre er med denne gang.
09-01-2012
Glædelig jul og godt nytår
Fra i dag, - 22-12-2011 går vi mod lysere tider ifølge kalenderen. Dagene bliver længere og solen kommer langsomt højere på himlen. Det kunne være dejligt, om vi i henseende til økonomien og glæden ved at arbejde i mælkeproduktionen også kun går mod lysere tider, - fortsat. Dejligt om vi kunne få gang i alle hjul i det danske erhvervsliv, så vi alle havde mere lyst til at bruge nogle penge, - og fortsat holde hjulene i gang.
22-12-2011
Tyrefædre december 2011
Tyrefædre december 2011 Fra Nordamerika og den nordlige del af Europa, - Viking-landene, Tyskland og Holland, har vi hermed opdateret tyrefaderlisten. Tendensen, at hvert land bruger stort set egne tyre slår tydeligt igennem, og at de genomiske testede tyre er i flertal er lige så tydeligt. Som en af foreningerne skrev, - og de er derfor ikke med i listen, ”vi bruger ingen tyrefædre med døtre afprøvning, men vi har alle, - ca 50, genomisk testede tyre med ved tyrefædreudvælgelse. Listerne for de to Holstein-farver kan ses her.
22-12-2011
Interbull DRH
Interbull - Lineære grafer, - også Rød Holstein. Hermed er de lineære grafer også opdateret og kan ses på hjemmesiden.
22-12-2011
Interbull december 2011 - Ingen nyheder er stabilitet
Blandt tyre med NTM +23 og mere er der 110 tyre, og iblandt disse er der 3 nyheder, - en nyhed også at kun en af disse er efter Oman Justi. Toppen er dog stadig tæt pakket med Oman Justi-sønnerne, - i samme ”flok” er 64 efter ham. 42 tyre er hjemmehørende i VikingGenetics. Der er ikke mange nyheder som sagt, - så kan tilføjes, at antal af tyre med ændringer på +/-3 eller mere er ganske få, - så det er stabilitet på de kendte tyre. Men der mangler dog snart lidt nyt i mange lande.
14-12-2011
Ydselsresultaterne
Ydelsen på raceniveau er for racer faldet 8-11 kg værdistof. På besætningsniveau er spredningen større men det gennemsnitlige ydelsesfald er på 10 kg værdistof. Det kan der søges mange forklaringer på, - mange peger på foderkvalitet gennem det seneste år, og når det er ens for alle racer er der givetvis ikke en avlsmæssig begrundelse for dette. Besætningsniveauerne er meget høje i det bedste besætninger, og de højstydende køer er ligeledes meget høje.
13-12-2011
Dansk Holstein blad 2011-4
Så er det nye Dansk Holstein blad sendt til tryk, men kan allerede nu læses her på hjemmesiden. Der er en række artikler fra Årsmødet, men ydelsesresultaterne samt en række artikler om bedre registrering kan anbefales læst. For ungdomsforeningerne er der en række meddelelser fra de enkelte foreninger, men der er ligeledes information om kommende arrangementer såsom fælles tur til en række besætninger i Himmerland, fælles dommerkursus og ungdomsforeningernes årsmøde.
13-12-2011
Heldagstur for alle ungdomsforeninger i Danmark
Turen arrangeres af West Breeders, men er for alle ungdomsforeningsmedlemmer i Danmark. Turen vil begynde tættest muligt på medlemmerne, derfor er ruten ikke fastlagt endnu, men vi vil gerne slå fast, at der skal tilmeldes minimum 10 personer fra Sjælland, før en evt. start kan foregå herfra. Turen går til 3 besætninger – med henholdsvis Jersey, RDM og Dansk Holstein, så der er noget for en hver smag. Der vil blive sørget godt for forplejninger undervejs af Viking Danmark, og middagen vil blive indtaget på Kimbrerkroen i Aars.
17-11-2011
Kåringsplan
Kåringsplanen frem til næste sommer er lagt på hjemmesiden. Klik her for at se kåring i dit område. Kåringsarbejdet fortsætter i samme udstrækning som hidtil. Over de seneste 8-10 år er antallet stigende for hvert år for antal bedømte køer. I indeværende år ligger kåringsarbejdet på samme niveau som i 2010, - men der er dog også tid til dine køer i kåringsarbejdet om ønsket. For at sikre tyrenes kvalitet og gode informationer til udarbejdelse af insemineringsplaner er kåringen et godt og vigtigt rerdskab.
04-11-2011
Nye NTM - November 2011
De nyeste avlsværdital kan ses forskellige steder på hjemmesider. Vi har udarbejdet de sædvanlige lister opdelt efter danske og udenlandske tyre såvel som en liste med tyre med brugstyredøtre. De genomiske tyre fylder naturligvis godt op på listerne, og der er adskillige tyre med gode avlsværdital og mange gode egenskaber for ydelse, sundhed, reproduktion og eksteriør.
04-11-2011
Europæisk dommerliste
Gennem mange år har vi deltaget i arbejdet med harmonisering af dommerne og deres arbejde. Der er udbredt forståelse for en fælles holdning til køernes eksteriør for at kunne være vinderkøer, - ikke ekstremt store og bredde/dybe, men harmoniske af krop, så de kan være i normale sengebåse med nutidens mål. Alle er enige om lemmerne og malkeorganernes kvaliteter, dog ikke altid i hvor stor udstrækning.
10-10-2011
Årsmødet for Dansk Hostein
Fredag den 23. september fik vi endelig en god dag vejrmæssigt, men det havde så sent som eftermiddagen før givet nogle korte hektiske byger så P-pladser på marker og pynt ved Han Herreds Fritidscenter fik en ”bløder” og rusk. Men vejret var med os, og morgensangen ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” blev en behagelig virkelighed. Ledsagerturen til Fosdalen og Svinkløv Badehotel, - deltagerne delt i 2 grupper med kaffestop netop på badehotellet – blev en rigtig god oplevelse grundet 4 spændende og fortællelystne guider, sammen med ”Fruen” af Svinkløv Badehotels fortælling om stedet til kaffen.
26-09-2011
Tak til alle sponsorer ved Dansk Holstein årsmøde 2011
Årsmødet er lige for og vi håber det bliver en god oplevelse for alle sponsorer, deltagere og besøgsværter. Sponsorer og besøgsværter har traditionelt lagt et stort eller meget stor arbejde i forberedelserne. TAK. Vi ses i Nordvestjylland.
21-09-2011
Tyrefædre - september 2011
Liste fra september 2011 over tyrefædre er nu lagt på siden
12-09-2011
Opdaterede NTM-indekser
Vores tidligere kendte lister er efter ønske genoptaget. Her vises en tabel udelukkende med de gode gamle tyre med brugstyredøtre, en liste med toptyrene samt en særskilt liste med importtyre. Dette giver mulighed for et hurtigere overblik over de forskellige kategorier. Fantastisk flot med de gamle tyre, der trods alt holder deres avlsværdital ganske pænt for mange af dem, - trods alderen. De genomiske tyre er medtaget på listerne og isse er angivet med G. Bemærk også, at Klovsundhed er medtaget for de tyre med dette indeks beregnet. De tre genoptagne tabeller er med fra august 2011.09.08
07-09-2011
Interbull - august 2011
Bull Power er styrken i vores avlsprogram. På TOP-125 Interbull listen er der 36 tyre fra USA og 35 fra Danmark. Sammen med yderligere 8 fra de to øvrige nordiske lande har Norden – VikingGenetics-området – majoriteten af Bull Power. Og hvis antal igangsatte tyre sættes i forhold til dette resultat står Viking-landene stærkt rustet. Oman Justi leverer stadig Bull Power, men også Mascol og Ramos har tyre helt på topplan. På toplisten har Danmark endda leveret to tyre til den tyske andel på i alt 8 tyre. Genomisk testede tyre er ikke med på Interbull-listen, - endnu.
07-09-2011
Årsstatistik Avl - 2010/11
26. udgave af ”Årsstatistikken, Avl” med beskrivelse af avlsmæssige analyser, indsamlet og beregnet for kvægavlsforeningsejede malkeracetyre. Årsstatistikken indeholder statistikker af avlsmæssig interesse, nu med engelske overskrifter og tabeltekster
01-09-2011
Dansk Holstein blad 2011-3
Så er det nye Dansk Holstein blad sendt til tryk, men kan allerede nu læses her på hjemmesiden.
29-08-2011
Har en Holstein-ko hvide øre?
11-08-2011
Newsletter WHFF
Se nyhedsbrev fra WHFF juli 2011
16-07-2011
Landsskuet 2011 - Resultater DH og DRH
Miss Holstein for 4. gang. Det er fakta for Raunhøj Nixon Pretty - Det er samtidig en Danmarksrekord. Se alle resultater her
03-07-2011
Landsskuet - The Double til Stortoft
Landsskuet - The Double til Stortoft Stortoft Holstein havde stor succes på Landsskuet også om fredagen. Efter at torsdagen gav en Champion blev fredagens besætningskonkurrence den helt store sejr blev om formiddagen.
01-07-2011
Landsskuet 2011 - informationer
Landsskue er med god opbakning. Og der er både flotte præmier og store penge på højkant. Derby-køerne skal konkurrere om ca 50.000 tilsammen hos Dansk Holstein og Dansk Rød Holstein. Rækkefølgen af afvikling af bedømmelse er ændret en smule i år, - læs mere om dette i program.
27-06-2011
Kvægavlsforeningens historie
Vi har lagt Kvægavlsforeningens historie på nettet, så det er let tilgængelig for alle.
08-06-2011
Derby - Landsskuet 2011
Tiden nærmer sig hvor du/I skal vurdere, hvilke dyr du/I ønsker at have med på Landsskue i 2011. Samtidig skal du/I til at se på hvilke kalve, der skal tilmeldes Derby-konkurrence årgang 2011. Kalvene/kvierne skal tilmeldes som øvrige dyr på www.landsskuet.dk og IKKE som tidligere, hvor du/I har meldt dem til her på kontoret.
27-05-2011
Klovregistreringer har rundet 1.000 besætninger
Klovregistreringer har rundet 1.000 besætninger På bare et år har antallet af kvægbesætninger, der får lavet elektroniske klovregistreringer, rundet de 1.000. Det er et vigtigt skridt i forhold til bedre dyrevelfærd, da op mod 79 procent af køerne i de danske malkekvægsbesætninger har sygdomme i kloven.
19-05-2011
Dansk Holstein blade 2011-2
Så er det nye Dansk Holstein blad sendt til tryk, men kan allerede nu læses her på hjemmesiden.
18-05-2011
Tyrefædrelisten April 2011
Listerne over tyrefædre er nu komplet. Bemærk der er lister for både Holstein og rød Holstein. Det bliver efterhånden mere klart, at de forskellige foreninger i udpræget grad baserer tyrefadervalg på egne tyre. Af de fleste kvægavlsforeningers valg af tyrefædre fremgår også, at de genomisk testede yngre tyre dominerer i antal, - det må forventes, at det for flere kvægavlsforeninger vil være en ændring, der bliver endnu mere udpræget. For Viking vil de ”genomiske” tyrefædre fremgå af hjemmesiden
16-05-2011
Landsskuet 2011
Det er nu tid til at tilmelde dyr til Landsskuet i Herning den 30. juni - 2. juli 2011. Tilmeldingen skal ske via Landsskuets hjemmeside - det gælder også tilmelding til Derby. Sidste frist for tilmelding er den 6. juni 2011
04-05-2011
Interbull
Hermed opdateret med lineære grafer fra landene. Der er i Frankrig og England ikke mange nyheder af høj værdi, så det bliver begrænset, hvad der ses herfra på insemineringslister i Danmark. Fra de andre lande, USA, Canada, Holland og Tyskland er der derimod anvendelse af forskellige tyre i det danske Holstein arbejde. Vi foreslår, at I kigger de omregnede tal efter inden brug af tyrene. Det har jo betydning for de kommende generationer hvad vi bringer ind i Holstein i Danmark.
15-04-2011
Dyr til Eksport søges
Bovi-denmark søger dyr til eksport - Drægtige kvier med løbetid fra ca. 05.09.10 til ca. 15.03.11 - 1. Kalvs køer max. 4 – 6 uger fra kælvning – alm. God ydelse. Vi køber også dyr fra status 2 besætninger. Tilmelding hurtigst muligt til din normale kontaktperson eller til Bovi-denmark´s kontor på 75 50 41 11 eller e-mail bovi@bovi-denmark.dk
15-04-2011
Interbull avlsværdital
Tyre med danske stambogsnummer er nu opdateret pr. april 2011 Top NTM og Y-index listerne er opdateret automatisk, og her kan Top-400 ses for både Dansk Holstein og Dansk Rød Holstein. Liniære grafer opdateres i næste uge.
05-04-2011
Dommerliste 2011
Dommerlisten, som er sammensat efter dommerkurser hos både ungdomsforeningerne og hos ”de voksne”, afspejler, at der er nye talenter undervejs. Sammen med de øvrige racer har vi gjort en stor indsats de seneste to år sammen med Dansk Jersey på, at motivere ungdommen til dette arbejde. Derfor har vi også valgt de bedste fra ungdomsrækkerne til at være med som Aspiranter, som meddommere, og sammen med de mere erfarne høste af denne, til evt selv at kunne komme på listen over godkendte dommere. Se dommerlisten her.
31-03-2011
Nyt fra bestyelsen
På bestyrelsesmødet 29 marts 2011 var der konstituering med genvalgt til formanden Peder V. Laustsen og nyvalg til næstformand Kristian Nielsen. Kristian Nielsen har siddet i bestyrelsen i de seneste 2 år. Fra Kolding-Brørup er Jørgen Schelde Pedersen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Peter Jørgensen. Se også under fanen ”Kontakt / bestyrelse”
31-03-2011
Agro Nord 2011
En fantastisk Miss Agro Nord fra Nørbæk Agro Nord blev en dejlig succes. Der var en række fremragende køer, der var en fantastisk dommer i Marcus Mock fra Sydtyskland, og han lavede nogle rigtigt gode Champion-køer og i konkurrencen til sidt på tværs af alle bedste køer vandt katl 70, en B Goldwyn-datter far Niels Nørgaard, Nørbæk. En fantastisk optakt til auktionen.
10-03-2011
Argo Nord auktion
Hermed katalog indeholdende 12 dyr til salg samt 10 pakker til Stille auktionen. Bland dyrene er denne gang 4 prima rødbrogede kalve og en ko af en af Holstein-verdenens bedste kofamilier Auktionen foregår efter samme principper som tidligere. Vi glæder os til at vise kalvene frem og sætte dem til salg.
24-02-2011
WHFF Nyhedsbrev
Se nyhedsbrev fra WHFF februar 2011
24-02-2011
Dansk Holstein Aftenmøde
Mandag den 28. februar 2011 kl. 18.45 afholder Dansk Holstein aftenmøde ved Kvæg Kongres i Herning Kongrescenter
08-02-2011
Dansk Holstein blad 2011-1
Så er det nye Dansk Holstein blad sendt til tryk, men kan allerede nu læses her på hjemmesiden.
08-02-2011
Nye avlsværdital
Så er de nye avlsværditalt fra februar lagt på nettet
07-02-2011
Tyrefadrelisten januar 2011
Den nye tyrefaderliste er nu til rådighed.
03-02-2011
Top-100 besætninger
I Top-15 på LT listen er der 2 nyoprykkere, - besætningen med højeste NTM er samme som sidste år og stabiliteten er i det hele taget stor. Goldwyn og Shottle er som sidste år de to tyre med de bedste grupper af kårede døtre, også som i 2009, og en række danske tyre med meget store grupper af kårede døtre leverer også tilfredsstillende resultater. Højest kårede datter i 2010 blev en Dansire Merdrignac Michael-datter, 63650-03483 på Bakkegården ved Grenå men tillagt på Kalbygaard ved Låsby. Hun er en ud af 4 køer kåret 93.
18-01-2011
Højestydende besætninger og enkeltkøer 2009-2010
Listerne er opdateret på hejmmesiden.I toppen af listen over højtydende besætninger findes en række, som er kendetegnet ved konstant høj besætningsydelse. Her er ikke alene tale om god genetik, men i lige så høj grad om dygtigt management. 5 besætninger har i år mere end 13.000 kg mælk i gennemsnit, og de højestydende er I/S Stubben med 1018 kg værdistof og Bjarne Vestergård Hansen med 1017 kg. Blandt højestydende køer er der tre med mere end 20.000 kg mælk og 5 med mere end 1400 kg værdistof.
12-01-2011
Ungdomsforeningernes årsmøde
Igen i år er vi sponsor til ungdomsforeningernes årsmøde, som i år holdes den 5. februar på Fyn.
05-01-2011
Glædelig jul og godt nytår
2010 er ved at være brugt, - forholdsmæssigt meget af tiden med hårdere vinter end ”normalt”. Økonomien har de seneste år også været præget af hårde betingelser, men det letter vel en smule nu med bedre mælkepriser, - men det ses da også, at andre varer følger med op, og der bliver ikke så mange penge tilovers endda som ønskes kunne.
21-12-2010
Den nye tyrefaderliste
Den nye tyrefaderliste er til rådighed ved klik her. Tyrefaderlisten fortæller om de små forskelle, der måtte findes mellem kvægavlsforeningernes valg af ikke bare tyrefader, men også i visse situationer den lille kursforskel i forhold til andre.
21-12-2010
Interbull tallene er nu på hjemmesiden
Interbull – lineære grafer Top-400 listerne har været til rådighed den seneste uges tid, og nu er Top-100 landelister samt lineære grafer klar. De forskellige firmaer har givet indspil til medtagne tyre ud fra deres forventning om markedsføring af tyrene.
21-12-2010
Turen til Kina - ændret dato for turen
Der er sket ændring af rejsetidspunkt, og dette er nu 6.-19. oktober 2011. SAS skal flytte os frem og tilbage mellem København og Beijing, - og de har forårsaget datoændringen i forhold til det tidligere meddelte. Samtidig kan anføres, at SAS vil have et depositum pr flyrejsende den 10. februar, så det vil være ønskeligt med en klar forhåndstilmelding til den tid. Så må vi tage beslutningen om reservation af pladser og erlæggelse af depositum. Vi har allerede 16-18 forhåndstilmeldinger, så der er åbenbart lyst til at deltage i turen. På nuværende tidspunkt kendes prisen ikke, men den formodes i samme prisniveau som tidligere rejser. Men vi forventer at kunne meddele yderligere herom i løbet af januar måned 2011.
21-12-2010
Dansk Holstein 2010-4
Hermed er bladet på hjemmesiden. Bladet forventes ude hos medlemmerne inden jul (hvis ikke sne, frost og blæsevejr vanskeliggør postvæsenets arbejde) Klik herfor at se bladet
14-12-2010
Dansk Holstein - Agro Food Park 15 - Skejby - 8200 Aarhus N  - Tlf: 8740 5249 - Fax: 8740 5092 - Email: 
Aktuelt

Blå Bog dec. 2011




Seneste oversigt
over tyrefædre
DH            DRH



Seneste
medlemsblad
2011-4




Årsmødebilag 2011




Årsstatistik avl
2010-2011




Hent program til
klovregistering her




Medlem af EHRC




Medlem af WHFF